Print Quality Management

 

 

 

 

 

Printing Inks / Trykfarver

 

 

Når der fremstilles CMYK-trykfarver skal trykfarvefabrikanterne overholde kravene fra ISO 2846, hvis trykkerierne skal kunne overholde de kolorimetriske krav fra ISO 12647.

 

 

CMYK-farvernes spektrale reflektans, i henhold til ISO2846

 

 

Offsetfarvers tørring

 

Tørringsforløb 
Fernissens sammensætning bestemmer trykfarvens tørringsforløb. Almindelige arkfarver, som trykkes på papir, har et tørringsforløb, der består af to faser, nemlig først en indsugning i papiret og derefter en oxidation.

 

Indsugning 
Specielt er indsugningen vigtig, for at trykfarven fungerer tilfredsstillende. Det er indlysende, at den våde trykfarve straks efter trykøjeblikket skal overgå i en nogenlunde afsmitningsfri tilstand, så arkene kan lægges ud i stabler uden problemer.
Papirets sugeegenskaber spiller en afgørende rolle i denne sammen¬hæng. Indsugningen afhænger dels af papiroverfladens porestruktur, dels af papirets og farvens overfladespænding og farvens viskositet. Når det drejer sig om papirets porestruktur, hænger den sammen med flere forhold ved papirets sammensætning og fremstilling. Papirets indhold af fyldstof danner f.eks. mange små porer og forøger derved sugeevnen, men hvis papiret er kraftigt glittet, bliver porestrukturen mere lukket. Der kan derfor være store udsving i trykfarvernes indsugning eller "sætning" - i papiroverfladen.

 

Oxidationstørring 
Fortørringen eller sætningen, der som beskrevet er en rent fysisk proces, er i de fleste tilfælde færdig efter ca. 5 minutter. Den endelige optørring, sluttørringen, foregår ved oxidation. Ilt fra luften, både fra omgivelserne og fra papirets hulrum, opsuges af trykfarven og reagerer med alkyder og tørrende olier, der omdannes til et fast stof ved oxidationen.
Processen er ikke særlig hurtig, men det er ikke muligt at angive præcis hvor lang tid, det tager før en offsetfarve er tør. Det skyldes blandt andet, at begrebet ”tør” ikke er særlig præcist. Farven gennem-løber en proces, hvor klæbrigheden først tiltager og dernæst aftager, samtidig med at farven i stadig højere grad mister sin tendens til afsmitning, men selv efter flere dages eller ugers forløb vil man kunne få farven til at smitte af ved gnidning mod et andet stykke papir.
Normalt vil en arkoffsetfarve være passende tør efter ca. 8 timers forløb, men der kan være meget store variationer heri. Hurtigttørrende farver trykt på velegnet papir kan på et par timer være tørre nok til videreforarbejdning, men det skal man helst ikke tage for givet.
Tørreforløbet afhænger af en række faktorer, naturligvis først og fremmest farvens sammensætning, herunder indhold af sikkativer og typen heraf samt indhold af oxidationstørrende bestanddele. Men også farvelagets tykkelse er afgørende. Jo større farvelag i trykket, des langsommere tørring. Det er også afgørende, at der kan komme luft med ilt til trykfarven. Høje stabler med glat papir kan forhindre dette. Ved forekomsten af forsinket tørring kan det blive nødvendigt at lufte hele oplaget, dvs. at man må flytte om på arkene og håndtere dem forsigtigt, så der kan komme luft imellem arkene. For stort vandindhold i papiret eller i luften vil virke bremsende på farvetørringen, og hvis dette kombineres med papir med en sur overflade, eller hvis trykfarven har optaget for surt fugtevand, kan farvetørringen næsten gå i stå.
Som for alle andre kemiske processer, gælder det også for oxidationstørringen, at den er temperaturafhængig. En tommelfingerregel siger, at tørretiden halveres for hver 10 grader C temperaturstigning. Det udnytter man ved IR-tørring (opvarmning med infrarødt lys), som er meget udbredt på hurtigtgående trykmaskiner, især inden for kartonnagetrykning. IR-strålingen giver en temperatur i papirstablen på omkring 40 grader C, hvilket i praksis halverer tørretiden

 

 

 

Arkoffsettrykfarve: Typisk sammensætning af trykfarvenskombonenter.

 

 

 

 

 

 

 

Offsetrotation / heatsettrykfarve: Typisk sammensætning af trykfarvekombonenter.

 

 

 

Farveforbrug

I Kemiingeniør Erik Silfverbergs bog "Farve & Papir" kan man på side 71-72 finde følgende farveforbrugs-formel

Forbrug i kg. = P x T x A x S x F x M : 500
P = Papirtype (bestrøget = 1,0 og ubestrøget = 2,0)
T = Trykmetode (offset = 0,6)
A = Trykformens areal i m2 (OBS der går 10.000 cm2 på 1 m2)
S = antal sider (eller ark eller enheder - afhængig af hvordan A er defineret
F = Farvens dækningsgrad (formens art)
       Fuldtoneflader = 1,0
       Normalt rasterbillede = 0,4 for hver farve, gul er dog ca 0,5 mens sort er 0,3

       Hvis der ikke er billeder men kun skrift:
       Fed skrift = 0,1
       Let skrift = 0,06
M = Massefylde af trykfarven (normale farver = 1,0 mens halv- og heldækkende = 1,2)

 

EX med et 21x21-hæfte på 48-sider i 4+4 i 500.000 ex.:
1,0 X 0,6 x 0,216 x 0,216 (= 1 side inkl beskæring) x 24.000.000 (48 x 500.000) x 1,6 (0,4 x 4 farver) x 1,0 : 500 = 2.166 kg (!)

Jeg skal indrømme, at det ser meget voldsomt ud at der skal bruges over 2 tons farve til sådan en sag. Men det er jo også et oplag på 500.000 ex. og 48 sider.
Det afhænger naturligvis også af hvordan man vurdere de enkelte parametre der indgår i formlen.
Men sådan fremstår formlen altså i bogen.

 

 

Kravene er fra den grafiske processtandard ISO 12647 som anbefales af følgende internationale organisationer:

 

 

Michael Abildgaard Pedersen, Lektor på Mediehøjskolen

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du har behov for en mere uddybende forklaring om de forskellige områder, tillader jeg mig at henvise til min bog: 

"Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion - ISO 12647"

Bogens format er A4 og den indeholder 256 sider.

 

Bogen indeholder tre hovedemner:

  • Internationale tekniske krav til tryksagsproduktion.
  • Korrespondancen imellem kunde og trykkeri.
  • En gennemgang af de forskellige trykmetoder.

 

Læs mere om bogen på bogens hjemmeside.

 

Bogen sælges igennem forlaget Grafisk Litteratur.