|
PDF/X-1a, PDF/X-3, PDF/X-4 eller bare en pdf ?
I samhandlen imellem trykkeri og kunde aftales det i de fleste tilfælde at kunden skal leverer en "trykklar PDF" eller "PDF klar til tryk".
Selv om det er tydeligt at PDF-formatet er at foretrække så siger disse to udsagn ikke noget om hvordan PDF-filen skal være fremstillet eller hvad begrebet "trykklar" egentlig vil sige.
Den oprindelige PDF var designet til at blive vist på en skærm og som et printklart dokument der kunne udprintes på den private printer. Senere blev det muligt at skrive direkte på PDF-filen, når denne fx skulle kommenteres.
Der kan indsættes kommenterende stempler og gule "post-it" ligesom der kan indtales beskeder som gemmes i PDF-filen. Alle disse muligheder er virkelig nyttige i fx korrekturfasen hvor kunden hermed har mulighed for at kommenterer sin holdning til den fremsendte PDF-fil.
Men til grafisk produktion går det naturligvis ikke, at den PDF-fil som skal anvendes til at fremstille trykplader eller digital prøvetryk, indeholder lydfiler og alverdens indskrevne kommentarer.
Derfor har man udviklet et decideret grafisk produktions-pdf-format som er særligt egnet til dette formål. Filformatet kaldes PDF/X, (hvor X’et står for "exchange"(udveksling)).
Når der fremstilles PDF/X-filer er det ikke muligt at medtage alle disse kommenteringsfaciliteter.
Det fremgår dog ikke konkret af ISO 12647-2, i hvilket dataformat filerne skal afleveres. Det fremgår ikke engang om man skal anvende PDF og i givet fald om det så skal være "almindelig" PDF, PDF/X-1a, PDF/X-3 eller PDF/X-4.
Men den tyske grafiske industri anbefaler PDF/X-3 eller PDF/X-4.
Som det er i øjeblikket findes der især tre typer af relevante PDF/X-filer som er egnet til grafisk produktion.
PDF/X-1a (ISO 15930-1:2001)
Denne pdf-fil må ikke indeholde vedhæftninger, kommentarer og billeder i RGB. Billederne skal være CMYK-konverterede.
Her er det kunderne som har ansvaret for at foretage en korrekt CMYK-konvertering og kunden har dermed også ansvaret for at indhente trykkeriernes trykmaskinespecifikke ICC-profiler, hvis der ikke anvendes standardprofiler.
PDF/X-3 (ISO 15930-2:2003)
blev udviklet fordi der vær et stigende ønske om at kunne arbejde i RGB-workflow. PDF/X-3 kan både indeholde billeder i RGB, CMYK, LAB og SPOT, når blot alle billeder har tilknyttet en ICC-profil. Samtidig skal de benyttede output-profiler pakkes med i PDF/X-3.
Her vil det være trykkeriet som har ansvaret for at der foretages en korrekt CMYK-konvertering.
Kunderne kan således har et RGB-workflow uden at tænke på eventuelle særtilpasninger til trykkerier.
PDF/X-4 (ISO 15930-7:2008)
PDF/X-4 kan også både indeholde billeder i RGB, CMYK, LAB og SPOT, når blot alle billeder har tilknyttet en ICC-profil. Samtidig skal de benyttede output-profiler pakkes med i PDF/X-4.
Her kan desuden anvendes "Live transparency Layers" og den kan bruges sammen med Adobes nye RIP (Adobe PDF Print Engine).
Her vil det være trykkeriet som har ansvaret for at der foretages en korrekt CMYK-konvertering.
Kunderne kan således har et RGB-workflow uden at tænke på eventuelle særtilpasninger til trykkerier.
Kravene er fra den grafiske processtandard ISO 12647 som anbefales af følgende internationale organisationer:
Michael Abildgaard Pedersen, Lektor på Mediehøjskolen
|
