PostPress / EfterTryk

 

 

Det fremgår ikke af ISO 12647-2, hvilke konkrete tekniske krav der kan stilles til hele færdiggørelsesområdet. ISO’s grafiske komite (TC-130) har ikke udgivet nogen standarder vedrørende færdiggørelse blandt de ca. 60 standarder, som på nuværende tidspunkt er udgivet.
Men to af ISO’s andre komiteer har udgivet standarder, som kan anvendes. ISO’s tekniske komite nr. 6 (TC 6 Paper, Board and Pulps) har blandt deres ca. 160 standarder en enkelt, som delvist kan anvendes til normal grafisk produktion. Nemlig:

 

ISO 216:2007: Writing paper and certain classes of printed matter

Trimmed sizes -- A and B series, and indication of machine direction

 

ISO 216 er også omtalt i afsnit IV.a.5 vedrørende skæretolerancer. Da de valgte færdiggørelsesmetoder til en given ordre ofte kræver at der må tages højde for netop denne færdiggørelsesmetode i forarbejdet, er de mest almindelige færdiggørelsesmæssige kutymer omtalt i kapitel VI. forarbejdet.

ISO’s tekniske komite nr. 46 (TC 46 Information and documentation) har udgivet en standard til bogproduktion:

 ISO 11800:1998 Information and documentation
 -- Requirements for binding materials and methods used in the manufacture of books

Denne standard er, som den eneste grafiske ISO-standard, officielt oversat og udgivet af Dansk Standard under titlen:

 DS/ISO11800:2000 Information og dokumentation
 – Krav til indbindingsmaterialer og –metoder til bogproduktion.

Denne standard er mere udførligt omtalt i kapitel 9.1 Bogproduktion

Men bortset fra et enkelt afsnit vedrørende skæretolerancer i ISO 216 og specifikke krav i ISO 11800 til bogproduktionen, der sikrer en bogs holdbarhed, så er parterne stadig henvist til færdiggørelsesområdets ”normale kutymer”. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at både kunder og trykkerier indledningsvis gør sig klart, hvilke kvalitetsmæssige krav der bør stilles til bogbinderiet, inden tryksagen færdiggøres.

I nedenstående er opstillet en række inspirationsspørgsmål, som kan danne grundlag for en diskussion imellem bogbinderi og kunde (ofte er det trykkeriet, som er kunde i bogbinderiet).

Ved mange af spørgsmålene er det muligt at finde årsager og forklaringer i afsnit VI Forarbejdet.

• Er det acceptabelt, at f.eks. et hæfte har skærekanter (papiret er bukket en anelse ned i skæringen som følge af en sløv skærekniv), således at bladring er vanskeliggjort?
• Er det acceptabelt, at et A4-hæfte er 1-2 mm mindre eller større end A4?
• Er det acceptabelt, at falsningen svinger 1-2 mm, således at streng pasning over ”falske opslag” ikke kan lade sig gøre?
• Er det acceptabelt, at der er mærker fra skæremaskinens pressbal?
• Er det acceptabelt, at bagsiden på et hæfte er 3 mm mindre end indholdet, fordi bagsiden har en flap, der ikke må skæres af i produktionsprocessen?
• Er det acceptabelt, at indholdet i et heatsettrykt produkt stikker 2 mm ud under omslaget?
• Er det acceptabelt, at hæfteklammerne ikke sidder 100 % ens på alle hæfterne og at der ikke er samme afstand fra top og bund, etc.


ISO 11800 er blevet til på baggrund af biblioteksverdens bekymring over nutidens bogproduktionen, som tilsyneladende resulterer i alt for mange bøger af så ringe en kvalitet, at disse bøger ikke er sikret for eftertiden. ISO 11800 har derfor til formål at sikre bøgers holdbarhed, hvorfor standarden primært indeholder krav til indbindingsmetoder og anvendte materialeegenskaber.
ISO 11800 henvender sig direkte til bogproducenter, bogudgivere, arkivarer og bibliotekarer i accessionsafdelinger.
I det efterfølgende er gengivet nogle enkelte konkrete krav, men da ISO 11800 foreligger på dansk, vil det være hensigtsmæssigt, om alle trykkerier og bogbinderier købte denne standard.

 

 

Kravene er fra den grafiske processtandard ISO 12647 som anbefales af følgende internationale organisationer:

 

 

 


Michael Abildgaard Pedersen, Lektor på Mediehøjskolen

 

 

 

 

Hvis du har behov for en mere uddybende forklaring om de forskellige områder, tillader jeg mig at henvise til min bog: 

"Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion - ISO 12647"

Bogens format er A4 og den indeholder 256 sider.

 

Bogen indeholder tre hovedemner:

  • Internationale tekniske krav til tryksagsproduktion.
  • Korrespondancen imellem kunde og trykkeri.
  • En gennemgang af de forskellige trykmetoder.

 

Læs mere om bogen på bogens hjemmeside.

 

Bogen sælges igennem forlaget Grafisk Litteratur.

 

Print Quality Management