Prøvetryk

Det gælder om at få prøvetrykket til at ligne trykket - og ikke omvendt.

Den 15. december 2007 udkom første udgave af ISO-standarden for digitale prøvetryk:

”ISO 12647-7:2007 Graphic technology — Process control for the production of half-tone colour separations, proof and production prints — Part 7: Proofing processes working directly from digital data”

Det fremgår, at denne standard gælder for fremstilling af alle prøvetrykstyper, uafhængig af prøvetryksteknologi og trykmetode. Samtidig fremgår det, at der skal anvendes korrekt ICC-profil som er relevant for den valgte trykmetode og de tryktekniske forhold.
I praksis vil det sige at man skal anvende ISO-standarden for den valgte trykmetode (fx ISO 12647-2 arkoffset og heatset) i en kombination med ISO 12647-7.

I det nedenstående bringes uddrag fra ISO 12647-7 oversat til dansk. For en dybere indsigt henvises til ISO 12647-7 eller til min bog (se højre spalte)
 

ISO 12647-7 4.1.1 Digitale prøvetrykssystemer bør kunne modtage datafiler i PDF/X eller TIFF/IT. Anvendes PDF/X bør farvespecificeringen være defineret med ICC-profil.   4.1.2, 4.1.3 og 4.1.4 Rasterfinhed, rastervinkel og rasterform skal være de samme som på det kommende tryk.   4.2.1 Prøvetrykssubstratets kulør og glans NOTE 2 Hvis oplagsarkene skal efterbehandles (fx lak eller kachering) vil dette få signifikant indflydelse på oplagsarkenes glans og ofte også på de trykte farver. I kritiske tilfælde vil resultatet af farveseparationensfasen bedst kunne vurderes med et prøvetryk der bedst muligt matcher det færdigbehandlede tryk. I tilfælde af, at efterbehandlingen foregår efter trykningen vil det af hensyn til indretningsfasen ved trykmaskinen, være hensigtsmæssigt at fremstille to forskellige prøvetryk.   Et prøvetryk hvis glans matcher det ikke-efterbehandlede oplagsark Et prøvetryk hvis glans ligner det efterbehandlede oplagsark.

Her gøres kunderne opmærksomme på, at overfladebehandling som lakering, kachering og laminering vil ændre tryksagens farver og glans, hvorfor der opfordres til at fremstille prøvetryk der simulerer efterbehandlingens effekt.
I praksis vil det betyde at prøvetrykket i nogle tilfælde også skal efterbehandles. Typisk ved påføring af en folie.

ISO 12647-7 CIELAB-koordinater, glans og tolerancer for utrykt prøvetrykssubstrat
Prøvetrykssubstrat		L*	a*	b*	Glans
Blankt hvidt		> 95	-2 til 2	-2 til 2	46 til 76
Halvblankt hvidt		> 95	-2 til 2	-2 til 2	25 til 45
Mat hvidt		> 95	-2 til 2	-2 til 2	< 25
NOTE Disse værdier må ikke forveksles med værdierne med det oplagspapir som skal anvendes til den pågældende trykmetode og som fremgår af andre dele af ISO 12647

Ovenstående tabel finder anvendelse i de tilfælde hvor prøvetrykket ikke fremstilles på oplagspapir.

ISO 12647-7 4.2.3 Ensartethed i prøvetryksfremstillingen Variationen af prøvetrykkets primære fuldtonefelter (CMYK) og de sekundære overtryksfelter (RGB), må ikke overstige en ∆E på 1,5, fra dag til dag. Det samme gør sig gældende for de primære rasterfelter (fx 40 % C, M, Y, og K)

Disse variationstolerancer stiller i realiteten krav til, at prøvetrykket dagligt kontrolleres og eventuelt dagligt kalibreres, afhængigt af måleresultaterne.

ISO 12647-7 5.1 Kontrolstrip På hvert prøvetryk, skal placeres en digital kontrolstrip som printes med det output-intent som svarer til de tryktekniske forhold der skal simuleres. Kontrolstrippen bør indeholde de kontrolelementer som er specificeret i nedenstående oversigt, samtidig med at det tilstræbes at holde det samlede antal af kontrolfelter inden for et rimeligt antal. For at sikre sammenligningsmuligheder med karakteriseringsdata, bør så mange kontrolfelter som muligt vælges fra trykfarveværdierne i ISO 12642-2. Vælg kontrolfelterne således at følgende kontrolfelttyper er inkluderet:   a) Fuldtonefelter for de kromatiske primærfarver og deres sekundære overtryksfelter C, M, Y, R, G, B (6 felter)   b) mellemtone og skyggetoner for de kromatiske primærfarver og deres sekundære overtryksfelter C, M, Y, R, G, B (12 felter)   c) sort (K) kun en rasterskala med minimum 6 trin, inklusiv fuldtone   d) CMY sammentryk i rasterskala med samme antal af trin som angivet i c), som tilnærmelsesvis har samme CIELAB-værdier som den sorte rasterskala defineret i c)   e) udvælg kritiske tertiære farver som fx hudtoner, brun, aubergine, violet (fx 15 felter)   f) Et felt som viser simuleret papirhvid for de kommende tryktekniske forhold   NOTE 1 Det findes to definitioner af grå (fremstillet af CMY), som til tider virker modstridende En farve som har samme a* & b* CIELAB-værdier som tryksubstratet (papiret) En farve som har samme a* & b* CIELAB-værdier som et tilsvarende rasterfelt kun trykt i sort.   sidstnævnte anses for at være bedst egnet for rasterværdier fra mellemtoneområdet og opefter, mens førstnævnte anses for værende bedst egnet fra højlys til mellemtone.   NOTE 2 Gråbalancefelter fremkommet ved hjælp af CMY opfylder et brugbart behov for visuelt at kontrollere om CMY-værdierne har ændret sig, fx fra et prøvetryk til et andet. En enkelt gråbalancedefinition er sjældent tilstrækkeligt til at sikre en akromatisk farve for alle tryksubstrater og trykfarver som anvendes til de givne tryktekniske forhold. Desuden afhænger det af den anvendte sortgenerering.

Her oplistes nogle helt konkrete krav til hvilken kontrolstrip der skal placeres på de digitale prøvetryk og hvilke felter den bør indeholde. Ugra/FOGRA har fremstillet en kontrolkile som overholder disse krav.

Ugra/FOGRA ”Medienkeil / Mediawedge” kan købes fra blandt andet Ugra’s og FOGRA’s hjemmesider.

Kravene er fra den grafiske processtandard ISO 12647 som anbefales af følgende internationale organisationer:

Michael Abildgaard Pedersen, Lektor på Mediehøjskolen

Hvis du har behov for en mere uddybende forklaring om de forskellige områder, tillader jeg mig at henvise til min bog: 

"Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion - ISO 12647"

Bogens format er A4 og den indeholder 256 sider.

Bogen indeholder tre hovedemner:

• Internationale tekniske krav til tryksagsproduktion.
• Korrespondancen imellem kunde og trykkeri.
• En gennemgang af de forskellige trykmetoder.

Læs mere om bogen på bogens hjemmeside.

Bogen sælges igennem forlaget Grafisk Litteratur.